9. september 2010

Nye bleer

Inden jeg startede på arbejde efter endt barsel, fik jeg lige syet lidt mere.
Jeg er så super vild med de hvide og røde striber - og havde købt en ble i det stof. Men den passede ikke Axel.
Så istedet, på min søsters opfordring, købte jeg en wetbag i samme mønster. Ud af den kan der blive 3 bleer.

Men indtil videre har jeg kun syet en enkelt stribet.
Derudover blev det til en gul m. hvide prikker i minkee, en ternet grøn i minkee og en auqa (som vist er den nye farve for efteråret, mere om det senere).

3 kommentarer:

  1. Birgitte Grove Kongshøj Sørensen30. september 2010 kl. 07.58

    Kære Sinja.

    Dine bleer ser fantastiske ud! I det hele taget er det en meget inspirerende side, du har her.

    Jeg har et enkelt - og lidt kedeligt - spørgsmål: Hvordan er økonomien i det? Kan det betale sig selv at sy bleerne, synes du? Man giver som regel ca. 150 kr. for in AIO-ble - er din fornemmelse, at det er billigere selv at sy dem?

    Ja, og så ellers bare hatten af for at få nået så mange kreative og meget meget fine ting under barslen!

    Venligst,
    Birgitte.

    SvarSlet
  2. Tak Birgitte
    Bliver så glad for en kommentar herinde. Det vidner om at bloggen er til glæde og gavn:-)

    Økonomi... Altså jo det kan betale sig hvis man ikke regner sin timeløn med, samt sammenligner bleerne med andre lignende bleer. For eks. CoolaBaby er så billige og OS, så dem kan hj. syet ikke konkurre med.
    Men hvis man kigger på Funkjogging, Rumpette, WeeNotion og lign. så kan det helt sikkert godt svare sig.
    Jeg bruger stof/knapper for mellem 40-90 kr. til en ble. Det er når jeg vælger at købe ind til én i hvert mønster. Hvis jeg lavede 6 i samme stof ville det blive billigere.
    Indlæg a la Babyidea prefold koster mig ca. 20 kr. i materiale.

    Og tak. Nåede selvfølgelig ikke alt det jeg gerne ville. Men fik da lavet lidt:-)

    Bedste hilsner
    Sinja

    SvarSlet
  3. Kære Sinja.

    Jeg forsøgte mig med to lommebleer fra CoolaBaby for at se, om det kunne være noget for os. Desværre holdt de ikke tæt - overhovedet - så vi endte i stedet med lidt mere besvær og en del vådt tøj.

    Det er jo ikke fordi, det er synderligt alvorligt, men jeg har ikke fået trang til at købe flere af dem. Men hvordan er dine oplevelser med dine hjemmesyede? Holder de både numsen og tøjet tørt, eller lækker de også omkring lårene og maveskindet?

    Jeg spørger blot for at høre, om det er forsøget værd at sy selv, for vi er sådant set stadigt meget tændte på idéen om genbrug og bløde, ikke-irriterede barnerumper.

    Kh.,
    Birgitte.

    SvarSlet